Præcisionsteknik er vævet ind i Jacob van den Bornes forretningsdrift. Nye teknikker og applikationer vil også blive lanceret i 2022.
Jacob Van den Borne har været en pioner og forløber inden for præcisionslandbrug i mange år og investerer fortsat i viden og teknologi. For sin egen virksomhed, men også i stigende grad som et praktisk vidensinstitut. Virksomheden har fungeret som Praksiscenter for Præcisionscenter siden 2018. I september sidste år fik han lov til at modtage omkring 600 besøgende på to præcisionslandbrugsdage arrangeret af ham selv.
Fremtidens gård
Siden sidste år er virksomheden formelt en Fremtidsgård (se boks). Dette samarbejde mellem uddannelse, forskning og regering leder efter dyrkningssystemer og teknologier som en løsning på nutidens problemer, såsom cirkulært landbrug og biodiversitet. Dette passer problemfrit ind i Van den Bornes arbejdsmetode og vision. Men han synes, det er lige så vigtigt, at linjerne til myndighederne bliver meget kortere og mere seriøse. "Vi oplever regeringsbegrænsninger i alle slags lovende applikationer." Han håber og forventer at kunne give en klar lyd gennem sin Fremtidens Farm.
I tråd med dette ønsker han at starte sit eget Precision Academy i 2022, men implementeringen afhænger også af coronasituationen. Til denne træning bruger han en cyklus på et år, opdelt i de fire årstider. Grundlaget er et e-læringsmodul, suppleret med online webinarer og praktiske dage. Deltagerne vil arbejde med det i grupper over hele landet.
Autonom flyvning
Virksomheden står heller ikke stille inden for tekniske applikationer. I 2021 var der fokus på præcisionsvanding, robotisering, stribedyrkning og brug af husdyrgødning. De punkter vil forblive på dagsordenen i 2022. Med hensyn til kunstvanding er vandkanonerne udstyret med GPS og sektionsstyring fra Raindancer og link til Dacom. Dette gør det muligt at vande variabelt på basis af opgavekort. Det var allerede planlagt til 2021, men vandkanonerne har ikke forladt lageret på grund af vækstsæsonens våde forløb.
Han håber også at bruge AgXfeed-robottraktoren til at få mere erfaring med selvstændigt betjenende maskiner, herunder gravning af jorden. Sidste år blev der sået en roemark med den autonome traktor Roboti fra Agrointelli, med varierende succes. Stribedyrkning vil også blive videreført og passer ind i hans mål om at forbedre jordens sundhed med et aktivt jordliv. Flere vandingsstier tilsås med en blomsterrig blanding.
Et emne, der vil blive undersøgt nærmere i 2022, er måden at indsamle data på: via dronen eller via sensorer på redskaberne, især marksprøjten. Begge har fordele og ulemper. Med hensyn til dronen eksperimenterer Van den Borne med en station, der gør autonom flyvning og landing mulig. Hvis det lykkes, kan dronen teoretisk flyve 24/7 og indsamle et væld af data. Med den nye RTK drone (Real-Time Kinematic) har han formentlig en drone derhjemme, som han optimalt kan bruge til 'Drone out of the box'.
Mål størrelsesklassificering
En applikation, der i stigende grad tager form, er den automatiske måling af kartoflernes størrelsessortering. Højde, vægt og undervandsvægt er vigtige parametre for ham. Til dette arbejder han med den såkaldte Smart Grader Reader, for at vurdere kartoffelprøver ved hjælp af 3D-teknologi. Dette sker i vækstsæsonen såvel som ved ind- og udslibning. I alt passerer omkring ti tusinde prøver gennem systemet hvert år. Hver last, der ankommer, får et unikt nummer på lagerstedet, så alt er kendt om hvert parti.
Det giver ikke kun interessante data til analyse og optimering af dyrkning, men det er også meget nyttigt til at levere kartofler med passende specifikationer. Sidste år placerede Van den Borne også kameraer på mejetærskeren for at indsamle flere data i realtid og uden ekstra arbejde. Dette kamera kan kun måle længde og størrelse, men det er også de vigtigste parametre for Van den Borne.
Med alle data om udbytte og kvalitet af hver dyrket kvadratmeter kendt, er datacirklen komplet; fra jord til dyrkning og slutprodukt. Udfordringen bliver stadig at kunne udtrække og viderebehandle den store mængde data fra portalen, men disse innovative iværksættere vil helt sikkert give den et spin.
Dyrkning uden gødning
Iværksætteren vil også fortsætte med at bruge husdyrgødning. Faktisk; hans mål er at gøre kartoffeldyrkning mulig uden gødning. Hertil bruger han blandt andet separeret gødning, hvor den faste fraktion spredes om efteråret og den tynde fraktion i vækstsæsonen. Især som agerbrug i et (intensivt) husdyrområde er gylle og separate gødningstyper bredt tilgængelige, og han ønsker at bruge dem optimalt. Ud fra et økonomisk og logistisk synspunkt, men bestemt også som en væsentlig del af en sund jord.
Sidste år installerede han 'gylleberigelsesanlægget' fra norske N2 Applied. Det betyder, at tynd gylle beriges med nitrogenoxid, som udvindes fra luften via et elektrisk system. Det giver mere kvælstof per kilo og en lavere pH i gyllen betyder også mindre tab i form af ammoniak og metan. Efter gældende regler er det ikke muligt at udbringe tyndt beriget gylle som gødningserstatning i slutningen af vækstsæsonen. Van den Borne håber, at hans Fremtidsgård også kan sætte disse spørgsmål højere på dagsordenen.
- Der er to virksomheder i Holland, der kalder sig det. Fremtidens første Farm ligger i Lelystad og ejes af Wageningen University & Research (WUR). En del er det såkaldte Field Lab; en 25 hektar stor agerbrug til afprøvning og demonstration af innovationer i et praktisk miljø. Inklusive Van den Borne omfatter projektet både en nordlig virksomhed på ler og en sydlig praksisvirksomhed på sandjord.
Fremtidens gårde vil spille en vigtig rolle i den nye tilgang til NPPL. Derudover arbejdes der mere strategisk og områdeorienteret til at nå mål, hvorved kæden og markedet heller ikke glemmer at bidrage. Det er i tråd med råd fra Rådet for Levemiljø og Infrastruktur (Rli), som siger, at regeringen bør tilskynde banker, markedsføringskooperativer, indkøbsgrupper af supermarkeder og dermed forbrugere til at bidrage til bæredygtighed.
NPPL 2.0 udrulles i to områder: i Flevoland og Sydøst-Brabant. Ti iværksættere fra samme kvarter i en bestemt region, såsom et Natura 2000-område, vil arbejde sammen om at finde løsninger på problemer. Hver gruppe af avlere er knyttet til de to Fremtidens Farme, så for de sydlige landmænd til Van den Borne-virksomheden. Detaljerne vil blive udarbejdet mere detaljeret i de kommende måneder.