Coop har tænkt sig at samle pakning og opbevaring af kartofler i ét stort lager ved Gardermoen. Bondeholdet er bange for, at det betyder sømmet i kisten for norske kartofler i distrikterne
Lars Petter Bartnes, leder af Norges Bondelag, er bekymret for de konsekvenser, det får for kartoffelbønderne i distrikterne. "Nordnorske og trønderske kartoffelproducenter mister markedsadgang og må stoppe kartoffelproduktionen", fastslår han. Bartnes forudser, at konkurrencen på fødevaremarkedet vil gøre landmanden til den svagere part. ”Dette er starten på en trend, vi har set i Europa og USA. Det sætter landmanden i en meget vanskelig situation. Her vil lejemålet i kæden have al magten.”
Gennem det landbrugsforlig, som staten og fagforeningen forhandler hvert kvartal om år, bruger parterne store summer på at holde produktionen spredt. ”Kæderne sidder med hårde markedskræfter, da der ikke er stærkere politiske rammer for forretningen. De har forskellige muligheder for at udvikle internationalt inspirerede strategier i norsk landbrug”, siger Bartnes. Han frygter, at Coop samler produktionen i nærheden af centrallageret, hvis det bliver for dyrt at transportere kartoflerne til det nye pakkeri.
Også Landbo- og Småbrugerforeningen i Nordland og Troms er bekymret over Coops planer. I en e-mail til NRK skriver de, at færre kartoffelbønder med større produktion gør os mere sårbare over for plantesygdomme, lopper og begivenheder, vi ikke uden videre kan kontrollere. ”Vi arbejder hele tiden på at styrke fødevareproduktionen og beredskabet. Det hjælper så lidt, når fødevarekæderne kan køre deres eget løb i den modsatte retning”, siger Per-Anton Nestan, leder af Nordlands Landbo- og Småbrugsforening.
Ude af proportioner
Harald Kristiansen, kommunikationschef for Coop, fortæller, at kartoffelpakningen og udvidelsen af lageret er på et tidligt tidspunkt. Der vil sandsynligvis ikke ske ændringer før om mindst to år. ”Meget af det, der kommer ud, bliver taget ud af proportioner, noget der åbenbart er en fare, når vi er så tidligt ude og præsentere vores tanker”, skriver kommunikationschefen i en e-mail i NRK. Han skriver også, at Coop vil fokusere på produktudvikling, der kan få norske forbrugere til at spise flere kartofler. De har allerede bygget et lokale til at forarbejde kartoffel- og grøntsagsprodukter ved siden af deres centrallager på Gardermoen. Kartoffelpakningen kommer i forlængelse heraf.
I dag er kartoflerne, som Coop sælger, pakket i flere regioner i landet, og Kristiansen bekræfter, at det er sandsynligt, at Coop vil følge med. Ikke desto mindre kan mindre produktlinjer nogle steder være en god idé, så ingen mindre pakkevirksomhed skal investere i nye pakkemaskiner.
Kommunikationschefen afviser, at de skal prioritere landmænd i umiddelbar nærhed af pakkeriet og siger, at de ikke ønsker producenter fra hele landet. Han mener heller ikke, at miljøbelastningen skal øges med et nyt transportmønster. Dette gør det muligt at samle flere genstande på samme lastbil. ”Der er mange parametre, der skal tages i betragtning, når vi sætter en miljøberegning op. Ikke kun transport, men også kvalitet og affald.”
Kristiansen mener, at landmændene i distrikterne ikke behøver at være bange for den ændrede produktionsstruktur. Ikke desto mindre kan det være sådan, at det er bedst for alle parter at flytte noget produktion til de større producenter. ”Det er vigtigt at understrege, at meget af det, vi præsenterede på mødet, blev præsenteret som muligheder og hypoteser. Det er ikke endeligt."
Nordnorge er sårbart
Christian Anton Smedshaug er lektor ved NMBU og forsker for AgriAnalysis. Han forklarer, at Coops planer er et udtryk for, at de ønsker den mest effektive logistik og mindst mulig mellemskibning. ”Faren er, at ønsket om stordrift skærper de geografiske udfordringer, for eksempel i Nordnorge. Centraliseringen vil få negative konsekvenser for dem, der bor langt væk fra centrallageret,” siger Smedshaug.
Hvad kan være positivt ved denne måde at forme landbruget på?
”Du får en lavere pris og optimerer driften. Måske kan du tage halvtreds øre her og en øre der. Men der er andre hensyn og kvaliteter i samfundet end den lavest mulige pris, helt isoleret. Den lave pris på bekostning af beredskab, bosætning og produktion i nord er en for høj pris at betale.”
Kilde: https://www.nrk.no/