Klimaændringer betragtes som et af de mest presserende problemer i vor tid. I denne sammenhæng spiller jord en større rolle, end man kunne forvente. Jord kan samtidig lagre CO2 fra atmosfæren og udleder CO2 gennem mikrobiel nedbrydning af organisk stof.
»Jord indeholder tre gange så meget kulstof som plantevegetation og dobbelt så meget kulstof som atmosfæren. Derfor kan selv små ændringer i jordens kulstofindhold have en stor effekt på global kulstofcyklus, hvorfor der er et stigende fokus på kulstofopbevaring i jorden for at afbøde klima forandring,” siger postdoc Johannes Lund Jensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Men hvad skal der til for at øge kulstofindholdet i landbrugsjorden? Det hele starter med fotosyntese, hvor planter bruger sollysets energi til at omdanne CO2 og vand til ilt og organisk stof i form af glukose. Så det handler i høj grad om at maksimere produktionen af plantebiomasse. I landbrugssammenhæng lægges der særlig vægt på større brug af flerårige afgrøder som græs. Dette skyldes, at de opretholder fotosyntesen i længere tid og dermed afsætter mere kulstof i de dele af planten, der ikke høstes eller fjernes, især i rodsystemet.
Opgørelse over kulstoflagringspotentialet i landbrugssystemer
Der er en række forskellige handlinger, der kan påvirke jordens kulstoflagringspotentiale i det daglige landbrug. Men en pålidelig vurdering af kulstoflagringspotentialet i forskellige landbrugsmetoder kræver en masse information. ”Først og fremmest er man afhængig af langvarige feltforsøg, hvor ledelsespraksis studeres. Det er nødvendigt, fordi jordens kulstofindhold ændrer sig langsomt – over en årrække,” siger professor og sektionsleder Jørgen Eriksen også fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Problemet er, at sådanne langsigtede eksperimenter er sjældne og værdifulde. Aarhus Universitet har et forsøg, der blev oprettet i Foulum i 1987. Forsøget består af et seksmarksskifte med to års kløvergræs, som blev indført på et areal, hvor der tidligere har været dyrket korn. I 2006 blev eksperimentet dog delt i to; en omdrift fortsatte med to års kløvergræs, mens en anden omdrift nu havde kløvergræs i fire år.
Målinger viser, at for sædskiftet med 1/3 kløvergræs i hele perioden steg jordens kulstof indtil en ny ligevægtstilstand blev nået. Den nye ligevægtstilstand blev nået efter 20 år, hvorefter jordens kulstofindhold ikke ændrede sig yderligere. Den gennemsnitlige årlige kulstoflagring ved at konvertere et areal, der tidligere blev brugt til korndyrkning, til en sædeskifte med 1/3 kløvergræs blev bestemt til 0.25 tons ha-1 år-1.
”Den større ændring i kulstoflagring i de første år er godt nyt i klimasammenhæng, fordi der er brug for tiltag med en markant og hurtig effekt. Den dårlige nyhed er, at der er en øvre grænse for alt. Efter 20 år har tilførslen ikke længere effekt, men 1/3 kløvergræsrotationen skal stadig opretholdes for at opretholde de nåede kulstofniveauer. Hvis du for eksempel skifter til kornafgrøder, vil kulstofindholdet i jord vil hurtigt falde igen,” forklarer postdoc Johannes Lund Jensen.
Resultaterne gør det klart, at det fulde kulstoflagringspotentiale i en operationel tilgang bestemmes af både den tid, det tager at nå en ny ligevægt, og den totale ændring i kulstoflageret. Det er værd at bemærke, ifølge forskerne, at beskyttelse af jord med højt kulstofindhold er mindst lige så vigtigt som at øge kulstofindholdet yderligere, da det generelt er hurtigere at tabe kulstof end at bygge det op.