Hjemmeforbruget af friske kartofler steg med otte procent sidste år. På grund af koronapandemien sluttede den nedadgående tendens i hjemmeforbruget af kartofler. På en gennemsnitlig dag spiste 41 procent af belgierne kartofler derhjemme i 2020. Dette gør dem til den vigtigste ledsager. Dette fremgår af forskning udført på vegne af VLAM.
I en onlineundersøgelse foretaget af iVox blev forbrugerne hver dag i 2020 spurgt, hvad de spiste dagen før undersøgelsen. Denne undersøgelse, kaldet Consumption Tracker, viser, at 41 procent af belgierne spiste kartofler. Pasta (23%) efterfulgt af ris (9%), nudler (3%) og quinoa (1%). I forhold er det de lidt ældre forbrugere (55-64 år), flamsk, familier med børn, de lavere uddannede, landboere og mennesker med belgiske rødder, der spiser kartofler. Kogte kartofler er fortsat den mest populære tilberedningsmetode efterfulgt af pommes frites, kartoffelmos og bagte kartofler.
Hjem er det vigtigste forbrugssted for kartofler, men der er en vigtig forskel, når det kommer til tilberedningsmetoden. ”Derhjemme spiser vi hovedsageligt kogte kartofler og andre ikke-stegte tilberedninger. Vi spiser pommes frites uden for hjemmet oftere (47%) ”, siger VLAM på baggrund af GfK-tal.
På grund af covid-19 og de dermed forbundne foranstaltninger vedrørende lukning af cateringbranchen og hjemmearbejde er vi begyndt at forbruge ikke-stegte kartofler derhjemme. Hvis vi spiste kogte kartofler i 2020, skete det derhjemme i ni ud af ti tilfælde. Hjemmeforbruget af pommes frites steg også eksponentielt under pandemien: fra 53 procent i 2017 til 70 procent i 2020. 12.3 procent af belgierne spiste stadig pommes frites, dette er faldet til 10.6 procent i 2020, ”lyder det.
Corona havde også en indvirkning på hjemmeforbrugstallene for friske kartofler. Efter et fald i hjemmeforbruget fra 23.3 kilo pr. Indbygger i 2016 til 20.5 kilo i 2019 steg dette igen i 2020 til 22 kilo pr. Indbygger. Det er en stigning på otte procent. Volumenforøgelsen var størst under den første låsning (+ 17%). Mellem de to lockdowns var det en stigning på tre procent, og i den anden lockdown var det en stigning på 12 procent.
Friske kartofler er et produkt, som næsten alle familier i Belgien køber. De har en årlig penetration på 90 procent. En familie køber i gennemsnit friske kartofler 14 gange om året. Antallet af købte husstande forblev stabilt i tidligere år, men købsfrekvensen faldt en smule. Det største fald er i volumen pr. Køb. Emballage mindre end fem kilo bliver stadig mere populær.
Selvom der blev bemærket en omvendt tendens under koronakrisen: den større emballage var igen mere populær. Dette skyldtes dels, at flere mennesker lavede madlavning selv, men også fordi folk gik sjældnere i butikken for at mindske risikoen for forurening. Derudover blev der købt mere i specialbutikker og via den korte kæde, hvor der ofte købes relativt større mængder kartofler.
Tre fjerdedele af de indkøbte kartofler er af belgisk oprindelse. Dette er en lille stigning i forhold til 2019. Andelen af belgiske kartofler er naturligvis højest, når den købes direkte fra gården. Men andelen er også over 80 procent i de større supermarkeder og kvarterets supermarkeder. Ved den hårde rabat, såsom Aldi og Lidl, er andelen af hjemmelavede kartofler den laveste (67%).
Økologiske kartofler er steget i volumenandel de seneste år: fra 3.4 procent i 2016 til fem procent i 2019. I 2020 forblev andelen økologisk på 4.9 procent.
- Undersøgelsen blev udført blandt 19,800 forbrugere fra 18 europæiske lande. De blev spurgt om deres tillid til fødevaresektoren og til fødevarer. Selv om tilliden til sektoren er steget i 2020, fandt forskerne, at størstedelen af forbrugerne ikke er overbeviste om, at fødevaresektoren arbejder i offentlighedens interesse.
- ”Det mest slående resultat af undersøgelsen er forskellen i tillid mellem aktørerne i kæden,” forklarer Liesbet Vranken, professor i bioøkonomi ved KU Leuven. Tilliden til landmænd, detailhandlere, forarbejdningsvirksomheder og offentlige agenturer blev også undersøgt. ”Landmænd har set en mindre stigning end de andre tre, men det skyldes sandsynligvis, at den gruppe allerede er startet med en højere procentdel,” lyder det. To tredjedele af forbrugerne siger, at de stoler på landmænd, mens kun 13 procent ikke gør det.
Kilde: Egen rapportering