I hjertet af det centrale Java, Indonesien, nær det ærede Deng-tempel i Banyanarnegara, har en dyster situation udspillet sig. Cirka syv hektar kartoffelafgrøder er bukket under for det hyppige dugfald i nyere tid, hvilket efterlader landmændene kæmper med betydelige tab. Naturfænomenet, som opstår på Deng-plateauet mellem juli og september 2023 på grund af frost, har taget hårdt på dette års kartoffelhøst og bragt de lokale bønders levebrød i fare. Tabene for kartoffelbønder i Deng anslås at have nået hundredvis af millioner.
Unge kartoffelplanters situation:
Ifølge Deng-bønderne er kartoffelplanterne, der er gået til grunde, relativt unge med en aldersgruppe på 40 til 70 dage. Disse planter er på et afgørende vækststadium, hvor de begynder at give kartofler. Men på grund af deres lille størrelse på dette tidspunkt er høst ikke økonomisk rentabelt.
Har måske også
Slamet Budiono, lederen af landsbyen Deng Kulon i Batur-distriktet i Banyanarnegara, det centrale Java, bekræftede denne situation. Han forklarede, at "ved 70 dage begynder kartoffelplanter at bære frugt, men de er stadig små, så det er ikke umagen værd at høste dem." Slamet, der også selv er landmand, erkendte, at han ikke har fundet en effektiv metode til at beskytte kartoffelafgrøder mod UPAS-duggens hærgen.
Den økonomiske effekt:
De økonomiske konsekvenser af denne krise er alvorlige for Dengs kartoffelbønder. Omkostningerne ved at plante kartofler pr. hektar beløber sig til cirka 45-50 millioner indonesiske rupiah (IDR). Med syv hektar berørt, svarer tabene op til yderligere 300 millioner IDR.
Slamet Budionos vurdering stemmer overens med disse tal og understreger situationens alvor. ”Udgiften til at plante kartofler pr. hektar beløber sig til omkring 45-50 mio. Med 7 hektar er det yderligere 300 millioner,” forklarede han. Den økonomiske byrde på disse landmænd er håndgribelig og truer deres levebrød.
Udfordringer med at beskytte kartoffelafgrøder:
Historisk set brugte bønder i Deng-regionen ukrudt som naturligt dække for at beskytte deres kartoffelfrøplanter mod dug. Denne metode er dog blevet ineffektiv mod den vedvarende UPAS-dug, som fortsætter med at infiltrere kartoffelmarker. Landmænd kæmper med behovet for innovative løsninger til at beskytte deres afgrøder mod de stadig mere uforudsigelige vejrmønstre.
konklusion:
Dengue-frosteffekten forårsager betydelige ødelæggelser på kartoffelmarker i Deng, Central Java. De tab, som landmændene står over for, er ikke blot økonomiske, men har også vidtrækkende konsekvenser for deres levebrød. Efterhånden som frost og dugfald bliver hyppigere, må landmændene søge bæredygtige og robuste løsninger for at beskytte deres afgrøder og sikre deres fremtid.
Regeringen og landbrugseksperter bør træde til for at yde støtte, vejledning og forskning for at hjælpe Dengs landmænd med at bekæmpe de udfordringer, som dette naturlige fænomen udgør. Innovative landbrugsteknikker, beskyttelsesforanstaltninger mod UPAS-dug og afgrødeforsikring kunne undersøges som potentielle løsninger til at afbøde virkningen af Dengue Frost-effekten på kartoffeldyrkning.
Afslutningsvis er det ikke kun et spørgsmål af økonomisk betydning at tage fat på dette spørgsmål; det er også et spørgsmål om fødevaresikkerhed og Deng-samfundets velfærd. Sammen kan interessenter, landmænd og politiske beslutningstagere arbejde hen imod en bæredygtig fremtid for kartoffeldyrkning i Deng.
