I slutningen af november hentede Klaas Schenk de sidste 3 ha læggekartofler. Det første år af skiftet til dyrkning på brede bede med drypvanding gik anderledes end forventet. ”Problemet er, at maskinen skal komme fra udlandet. Der vokser de 2 x 90 cm og her sidder du fast på 2 x 75 cm. Jeg valgte dog bevidst 1.80 m, for så kan jeg passe to drypslanger per bed mellem tre rækker kartofler. Som et resultat mister jeg mindre jord til spor, og jeg indser mere bunddække."
Der er ikke behov for ekstra vand
Agerbonden indrømmer bagefter, at han tænkte for let på hele anlægget. Leveringsproblemer og manglende kendskab til agerbrug hos leverandøren medførte mange forsinkelser. Det, han formåede at opnå, er installationen af drypslanger (diameter 22 mm, udløbspunkt hver 30. cm) under plantning (3 cm under jorden), konstruktionen af siloen (900 kubikmeter vandbuffer) og boringen til grundvandet (på 21 m dybde). I juli, senere end planlagt, blev hovedrøret (diameter 125 mm, samlet længde på 500 m) lagt i jorden, og drypslanger kunne tilsluttes. Der er endnu ikke udviklet et infiltrationsrør til underjordisk vandlagring.
Det viste sig dog ikke at være nødvendigt at forsyne dyrkningen med vand. Schenk: ”Der var fugt nok hele året rundt. Vi har indsat tre Agrometius-stationer, der registrerer sugetryk på 30 cm, og vi har altid holdt os inden for marginerne. Da vi kom ud, var det fordi det var for vådt.” Avleren rullede de ubrugte drypslanger op igen i slutningen af september.
Systemet er ikke færdigt endnu
Opsamlingen af regnvand blev ikke realiseret på grund af de øgede omkostninger til PVC. Det er på dagsordenen for næste forår. Så skal der også være en plan for nedsivning til et underjordisk lager,” sagde avleren, der vil gøre systemet umiddelbart egnet til opsamling af drænvand.
Det Schenk har i tankerne er et sammensat, justerbart dræn, hvor avleren har mere kontrol over jordens fugtbalance og er mindre afhængig af vandbrættet.
Planen er indarbejdet i et projekt og er berettiget til OPP-midler. ”Man kan så ligesom sætte to højder, hvorved man enten lader det dræne eller holder det i rodzonen. Under klyngebrusere kan du lede overskydende vand til dit eget lager, og i tørre perioder bringer du vand ind.” Sådanne projekter vedrørende vandforvaltning i landbruget kan regne med statsstøtte.
Sammenligningstest
Schenk valgte relativt dyre Netafim-slanger, 1,200 € pr. hektar, ud fra den antagelse, at han kunne genbruge dem og dermed belaste miljøet mindre. Det er desværre ikke muligt. ”Da slangerne blev trukket ud og straks rullet op, knækkede de hist og her. Der er formentlig også opstået skader ved at plante dem i én gang under plantningen,” siger avleren, der også har tænkt på løsninger.
Næste sæson vil han prøve to muligheder side om side. ”I et tilfælde vælger vi en billigere slange og går til engangsbrug med de samme maskiner. Ellers indsætter vi slangerne efter plantning. Når vi fjerner slangerne, placerer vi dem først ovenpå og ruller dem derefter op fra hovedenden.”
Det er ikke helt, som han havde forestillet sig det, men Schenk ved, at der stadig sker mange udviklinger på vandområdet. ”Når reception, lager og hovedledning er realiseret, er fundamentet på plads. Vi er også åbne for nye systemer, tilpassede hjul, bomme og robotter, der er stadig meget, der kan gøres.”
Nok kilo
Man hører ikke Schenk beklage sig over udbytte og kvalitet. ”Knoldene er gode, ingen skurv eller rhizoctonia; vi har få problemer med at læse. Jeg har 5% oversized og 81% god frø i klassen 28-55. Alt i alt er der høstet flere tons læggekartofler per hektar, men også 20 % flere læggekartofler plantet.”
Hæld mere ved at give doseret vand efter behov. Derudover kan der tjenes på at plante. ”Den nye maskine placerer dem mere præcist i afstand og dybde, hvilket allerede er en fordel.
Jeg synes, at den samtidige indføring af drypslangerne var en ulempe, fordi jorden så skal komprimeres mere. Når jeg sætter dem i senere, holder jeg muldjorden mere løs. Det er bedre for væksten, især i et år som dette med kulde og for meget regn efter plantning." Kartoflerne sættes 12 og 15 cm under jorden igen næste år. Endelig kan det gennemsnitlige kg-udbytte øges, hvis høsten sker under bedre forhold. Nu stod der ifølge Schenk et relativt stort antal kartofler tilbage på jorden i november.
Høstmaskine medfølger ikke
Læggekartoflerne skulle først høstes ovenpå og derefter læsses. Schenk havde købt en høstmaskine til dette, men den blev ikke leveret, ikke 1. september, ikke 1. oktober og da slet ikke. ”Problemet er, at maskinen skal komme fra udlandet. Der vokser de 2 x 90 cm og her sidder du fast på 2 x 75 cm. Jeg valgte dog bevidst 1.80 m, for så kan jeg passe to drypslanger per bed mellem tre rækker kartofler. Som et resultat mister jeg mindre jord på sporer, og jeg indser mere bunddække."
I midten af oktober kom der en maskine fra Tyskland, der skulle høste kartoflerne ovenpå. Bunkerhøsteren er lånt af en kollega til øsning. De sidste 3 ha blev læsset den 24. november under dårlige vejrforhold.
Schenk er ikke afskrækket. Maskinen vil være der næste år. Stor nok til at behandle hele jordlaget under høst og kan derefter bruges til at læsse i kassen.
Maskine fra Tyskland
Som et alternativ kom der i midten af oktober en maskine fra Tyskland til at høste kartoflerne ovenpå. Bunkerhøsteren er lånt af en kollega til øsning. De sidste 3 (af de 8) ha blev ryddet i slutningen af november under dårlige vejrforhold.
Schenk er ikke afskrækket. Maskinen vil være der næste år. Stor nok til at behandle hele jordlaget ved høst og kan derefter bruges til høst direkte i kassen.
Når han ser tilbage, kalder han dyrkningen på bede på 1.80 ma for succes. Nu hvor han er på læsebåndet, kan han se dette. ”Knoldene er gode, ingen skurv eller rhizoctonia; vi har få problemer med at læse. Jeg har 5 % overdimensionerede og 81 % gode læggekartofler i 28-55 klassen.” Alt i alt har læggekartoffelavleren høstet flere tons pr. Han har plantet 20 % flere læggekartofler. "Maskinen placerer dem bedre på afstand, hvilket er en fordel."
Drypslange ikke brugt
Drypvandingen har ikke været i drift. ”Naturen har gjort, hvad jeg havde tænkt mig. Det har været konstant fugtigt, nogle gange endda for vådt”, siger Schenk. Jordfugtighed og sugetryk blev overvåget med Vantage Agrometius udstyr. For at skaffe vand til dyrkningen havde Schenk boret efter grundvand på 21 m og en silo på 900 kubikmeter stod klar.
Et 500 meter langt forsyningsrør var forbundet med 11 km drypslange, som han allerede havde installeret under jorden under plantningen. I slutningen af september blev drypslangerne fjernet ubrugte. ”Vi har lært,” siger Schenk. Jeg går ind for genbrug, så jeg valgte også dyrere Netafim slanger, men når vi fjerner dem, som vi gjorde, skader de stadig. Næste år sætter vi forskellige tests op med dette.”
Klaas Schenk er som agerbruger specialiseret i dyrkning af certificerede læggekartofler af høj kvalitet. Hans fokus er på det. I foråret meldte han ud, at han ville have mest muligt ud af afgrøden med drypvanding, altså 15 knolde per plante, ikke for grove og ikke for små.
Kombinationen med dyrkning på brede bede ville være med til at gøre denne kursændring rentabel. Han delte 12 ha i sektioner på 1 til 2 ha, med en jordsammensætning, der var så homogen som muligt, for at forsyne disse med vand separat. Dyrkning på brede bede gik fint, men vanding var ikke nødvendigt denne sæson. Naturen gjorde sit arbejde.
Flere data ønskes
- Fra Wageningen UR støttede ekspert Jits Riepma Schenk i forberedelsesfasen, men han var ude af stand til at føre tilsyn med avleren på grund af en stillingsændring. Schenk siger, at det første år ville blive afsat til at indsamle data til vækst- og vandingsmodellen. Han installerede tre Vantage Agrometius-stationer (sugetryk, procentdel af jordfugtighed og temperatur) og placerede også Farm 2021-sensorer (sugetryk). Sidstnævntes data blev dog ikke læst, fordi kontoen ikke var oprettet korrekt. Næste år vil han bruge det samme setup og vil gerne sammenligne dataene.
- Den anbefalede vanding er skræddersyet til jordens sammensætning. Udgangspunktet var at vande i to timer pr. sektion pr. dag, hvorved der opnåedes en frigivelse på 2.4 mm. Men fordi der ikke blev givet vand i år, gjorde naturen sit arbejde, der er ingen data om effekten af vanding på jordfugtighed pr. jordtype. Endsige på effekten på knold- og afgrødeudviklingen, selvom det stadig er svært at fastslå.
Nyt næste år er bidraget fra AguroTech. Denne udbyder vil realisere en automatisk forbindelse med WATBAL-modellen. WATBAL-modellen står for vandbalance og giver indsigt i fugtbalancen ved at bruge afgrødefordampning, grundvandsstanden og vejrudsigter.
