I årtier har kartoffeldyrkning været en søjle i hollandsk landbrug. Den seneste udvikling inden for klima og forbrugerpræferencer sætter imidlertid denne basisafgrøde under betydelig belastning. Den voksende uforudsigelighed af vejrmønstre og den stigende tilsaltning af jorden tvinger landmændene til at gentænke traditionelle metoder. Alligevel giver innovative tilgange og samfundsengagement på trods af disse udfordringer kartoffeldyrkning et frisk løft.
Udfordringer fra klimaændringer og jordsaltning
Jan og Ben Ham, brødre, der driver Elisabeth Hoeve-gården i Nieuw-Vennep, er blandt de landmænd, der står over for disse nye realiteter. Deres familie har drevet landbrug i fire generationer, og de har på egen hånd set, hvordan stadig mere ekstreme vejrforhold påvirker kartoffeludbyttet. Jan forklarer: ”Vi oplever nu hyppigere skift mellem kraftig nedbør og langvarig tørke. Denne uforudsigelighed gør det sværere at opretholde sunde afgrøder."
En af de største forhindringer, de står over for, er jordsaltning. Nieuw-Vennep, der ligger i den lavtliggende Haarlemmermeerpolder, er særligt sårbar over for stigende saltvandsindtrængning på grund af dens nærhed til havet. De dybe poldere fungerer som et drænbassin, der trækker saltvand mod overfladen og gør dyrkningen endnu sværere. Ifølge Jan, "Saltniveauet i grundvandet stiger, og det bliver et større problem for hvert år."
Tilpasning af landbrugspraksis til succes
For at bekæmpe disse udfordringer har Ham-brødrene eksperimenteret med forskellige plantemetoder og kartoffelsorter. Ved at bruge mere modstandsdygtige stammer og justere plantetider, har de været i stand til at afbøde nogle af virkningerne af uregelmæssigt vejr. Disse tilpasninger fremhæver en bredere tendens blandt hollandske landmænd, som i stigende grad henvender sig til teknologiske løsninger og nye afgrødesorter for at være på forkant med de skiftende forhold.
Desuden er gården også en del af en bredere bevægelse for at genskabe kartoflens kulturelle betydning. På trods af fremkomsten af alternative kulhydratkilder, forbliver Ham-brødrene forpligtet til at bevare kartoflens rolle i den hollandske kost. Begivenheder som Nationale kartoffelhøstdag (den nationale kartoffelhøstdag) fungerer både som en markedsførings- og samfundsopbyggende indsats. Sidste weekend inviterede de lokale til at høste deres egne kartofler, hvor halvdelen af udbyttet blev doneret til fødevarebanker. Arrangementet giver deltagerne mulighed for at forbinde sig med landet, og som Jan udtrykker det: "Det handler om at holde traditionen i live og give folk en grund til at værdsætte den klassiske kartoffel igen."
Fremtiden for kartoffeldyrkning i Holland er langt fra sikker, men landmænd som Jan og Ben Ham beviser, at innovation og samfundsengagement er nøglen til at overvinde disse forhindringer. Gennem smartere landbrugsteknikker og bestræbelser på at genskabe forbindelsen mellem offentligheden og deres mad, kan kartoflen forblive en hjørnesten i hollandsk landbrug. Fortsat investering i forskning og bæredygtig praksis vil dog være afgørende for at tilpasse sig de skiftende udfordringer med klimaændringer og jordforringelse.
