Ifølge data fra det tyrkiske statistiske institut (TÜİK) forventes kartoffelproduktionen i Tyrkiet at stige med 14 % i 2024 og nå 6.5 millioner tons. Alligevel kæmper mange landmænd for at få enderne til at mødes på trods af afgrødens overflod. Manglen på produktionsplanlægning, skyhøje inputomkostninger og markedsmætning sætter kartoffelbønder, især i regioner som Niğde, Nevşehir og Konya, i en usikker økonomisk situation.
Produktionsdilemmaet: Rekordhøst, men ingen købere
Mens de officielle skøn viser en betydelig stigning i produktionen, tyder rapporter fra marken på, at kartoffelplantningen langt har oversteget disse tal. Mange landmænd, især i den centrale Anatolien-region, har plantet afgrøder, der ikke er fuldt registreret i Farmer Registration System (Çiftçi Kayıt Sistemi), hvilket betyder, at den faktiske produktion kan være endnu højere.
Uden ordentlig planlægning eller koordinering forårsager denne uregulerede udvidelse af kartoffelarealer nu en forsyningsoverflod, hvor landmændene ikke er i stand til at sælge deres produkter til rentable priser. Som en landmand bemærkede: "Der er ingen produktionsplanlægning, så der er plantet for mange kartofler i denne sæson. Både hjemme- og eksportmarkederne er mættede, hvilket efterlader os med usælgelige lagre."
Produktionsomkostninger vs. markedsrealiteter
Forskellen mellem produktionsomkostninger og markedspriser er en stor bekymring for landmændene. I øjeblikket varierer prisen på kartofler i marken fra 4 til 6 TL per kilogram, afhængigt af kvalitet og sort. Landmændene er dog hurtige til at påpege, at disse priser ikke dækker deres udgifter. "Vores omkostninger er ekstremt høje," siger en landmand fra Niğde. "For at kartoffelavlen skal være bæredygtig, har vi brug for en salgspris på mindst 8-9 TL pr. kg. Lige nu er markedspriserne under vores omkostninger, hvilket sætter os i en position, hvor vi sælger med tab."
Ifølge data indsamlet fra landmænd på tværs af forskellige regioner er inputomkostninger såsom frø, gødning og brændstof alle steget betydeligt i løbet af det seneste år, hvilket har presset fortjenstmargener endnu mere. Som følge heraf er mange kartoffelbønder nu bekymrede for den kommende høst af lagerkartofler eller "depoluk patates", som skal begynde om et par uger. Falder priserne yderligere som forventet, vil den økonomiske belastning kun forværres.
Et behov for hurtig handling: Eksport og indenlandsk forbrug
Landmænd opfordrer til øjeblikkelig indgriben for at afbøde tabene. Øget eksport ses som en kritisk løsning, men logistikken med at åbne nye eksportmarkeder i tide til at absorbere dette års overskud er fortsat udfordrende. Nogle landmænd har foreslået, at øget indenlandsk forbrug kunne hjælpe med at opveje forsyningsoverskuddet. Uden en fælles national indsats er sådanne initiativer dog muligvis ikke nok til at ændre markedsdynamikken markant på kort sigt.
Landbrugsministeriet er også blevet opfordret til at træde til med tilskud, opbevaringsløsninger eller økonomisk støtte for at hjælpe landmændene med at klare den nuværende krise. Uden indgriben kan mange landmænd blive tvunget til at skære ned på plantning næste år, hvilket potentielt kan forstyrre fremtidige kartoffelforsyninger og skabe langsigtet ustabilitet i sektoren.
Planlægning er nøglen til bæredygtigt landbrug
Udfordringerne, som kartoffelbønderne står over for i 2024, fremhæver et kritisk spørgsmål i Tyrkiets landbrugssektor: behovet for bedre produktionsplanlægning. Mens kofangerhøster kan synes at være et tegn på succes, uden en koordineret tilgang til at balancere udbud og efterspørgsel, er landmændene overladt til at bære hovedparten af markedsubalancer. Da Tyrkiets kartoffelbønder står over for betydelige økonomiske tab i denne sæson, er der behov for hurtige foranstaltninger for at stabilisere priserne, øge eksporten og øge det indenlandske forbrug. Endnu vigtigere er det, at landbrugssektoren skal have en mere struktureret tilgang til afgrødeplanlægning for at undgå sådanne kriser i fremtiden.
